Skip to main content
FVAMedarbejdere

Artikel fra BLIK&RØR

Artikel fra BLIK&RØR

ARTIKEL FRA BLIK&RØR

“MED PÅ JOB”

LÆS DENNE FANTASTISKE ARTIKEL, SOM BLIK OG RØR HAR SKREVET I SAMARBEJDE MED JAN OUTZEN OM DET VIGTIGE EMNE ASBEST, MEN BESTEMT OGSÅ OM JANS LANGE JOBKARRIERE HOS FVA:

Hornbæk i Nordsjælland er et af de steder i Danmark, der tager sig bedst ud i sommersolen. Byen ligger tæt ved vandet, og Hornbæk Strand er et syn, der kan få enhver til at stå tilbage med et stort sommersmil på læben. På nordkystsiden af Nordsjælland er der flere byer, strande og store skovklædte sommerhusområder. Og så er der en VVS- og El-virksomhed, der hedder Finn Vindahl Andersen, hvor VVS’er Jan Outzen arbejder. Her har Jan arbejdet i 38 år uafbrudt.

Faktisk siden han stoppede i folkeskolen og fortsatte som arbejdsdreng hos Finn Vindahl Andersen, der grundlagde og var chef i virksomheden på det tidspunkt. En fredag i juni tog Fagbladet Blik & Rør med Jan på arbejde. Og Jan han er godt tilfreds med sit arbejde.
– Jeg er glad hele tiden. Der er ikke noget at gøre ved det. Der er mange, der tager på arbejde og er negative. Det gider jeg ikke. Jeg tager på arbejde og er positiv, understreger 54-årige Jan Outzen.

Journalisten og Jan har aftalt at mødes i virksomheden, hvor Jan altid starter sin dag. Her møder han klokken 8 i stedet for klokken 7. Det har han fået lov til af virksomheden, da det passer bedre med børnene.

– Jeg havde svært ved at få dem op og i skole, så jeg måtte rykke lidt rundt, fortæller Jan.

I virksomheden hygger han med kollegerne, spiser morgenbrød og får en kop kaffe og et overblik over dagens opgaver. Opgaverne kommer ind på en app på Jans telefon, hvor han kan tjekke dem af, efterhånden som han løser dem.

– Det er ikke ligesom i gamle dage. Der fik man en seddel, så kørte man ud til kunden og kom tilbage til virksomheden.

 

STARTEDE SOM 15-ÅRIG

I 38 år har Jan været hos Finn Vindahl Andersen. Og han startede allerede som 15-årig, da han ikke gad at gå i skole. I skolen var der arbejdskendskab, og der var Jan en måned hos Finn Vindahl Andersen som arbejdsdreng. Den måned blev hurtigt til to mere, og så fik Jan tilbudt en læreplads.

– Så skrev min mor til skolen, at Jan han kom altså ikke mere. Så sagde skolen, at de var glade og syntes, det lød skidegodt. Og så skulle jeg bare ud og arbejde, fortæller Jan.

Jan understreger, at det var normalt før i tiden. Finn lever desværre ikke længere, og nu er det hans søn Thomas, der har overtaget butikken. Men Finns indflydelse på Jans liv er bestemt ikke glemt.

– Finn var jordens flinkeste mand. Han var lige som en far for mig. Og det samme er hans søn, Thomas.

 

BLANDINGSBATTERIER OG SOLSKIN

Dagens opgave er at fikse et blandingsbatteri i et sommerhus. Den tur kører Jan sammen med journalisten fra Fagbladet. Og humøret er højt. Måske på grund af den høje sol.
– Man skal huske at nyde det. Det er fantastisk, understreger Jan.

Ved ankomsten spørger Jan kunden, om det er ok, at han har en journalist og en fotograf med. Det er ok, hvis bare der ikke bliver taget billeder af hende, siger hun. Derefter går Jan ind og kigger på blandingsbatteriet, der skal fikses.
Derudover skal der tømmes en vandlås. Jan klør sig lidt i nakken, fordi han ikke har set blandingsbatteriet før. Kunden har noteret, at der måske skal bruges specialværktøj, og det tager også Jan mange forsøg og ture ud til bilen at finde det rigtige værktøj. Under hele seancen taler Jan højlydt med sig selv, og det er ifølge Jan noget, han altid gør.

– Ja det er det. Her den ene dag, der gik jeg og skulle fikse en Quooker, mens jeg talte med mig selv. Så først da jeg var færdig så jeg, at sønnen lå og sov på sofaen, griner Jan.

Jan skiller hele armaturet ad for at finde ud af, hvordan det virker, og derefter får han skiftet den del ud, der er knækket.
Herefter får han tømt vandlåsen og renset hele systemet igennem. Da han går, er det en glad kunde, der står tilbage og vinker.

 

 ER IKKE BANGE FOR ASBEST, MEN..

En af de ting, der bliver talt om på turen ud til kunden, er asbest, og hvor meget det fylder i Jans hverdag. Jan fortæller, at det bestemt er noget han tænker over og noget, han møder. Men det er ikke altid, at kunderne helt forstår alvoren.

– Jeg skulle udskifte nogle ventiler i kælderen i et lejlighedskompleks, hvor jeg kunne se på et billede, at det var nogle gamle rør. Så påpegede jeg, at vi skulle lave en prøve, så vi kunne få saneret, hvis der var asbest.

Det resulterede dog i, at kunden hurtigt fandt en anden til at løse opgaven. Jan kører dog ikke rundt og er bange.

– Jeg er ikke selv bekymret, men det er måske det, der er problematisk, fordi det er jo ikke noget, der rammer nu og her, understreger Jan.

 

HAR VÆRET TIL SAMTALE ANDRE STEDER

Efter opgaven skal Jan og journalisten hver til sit. Men det er ikke uden en bemærkning om, hvorfor Jan har været i samme virksomhed i 38 år.

– Der er nogle gange, jeg har prøvet at tænke på, om jeg skulle prøve noget andet, skal jeg virkelig være blikkenslager hele mit liv?

Jan var derefter til nogle samtaler, men der var ikke rigtigt noget, der trak i ham

– Så tænkte jeg op i røven med det, jeg bliver hernede. Det ved man, hvad er. Jeg kan godt lide Thomas, og jeg kan godt lide kammeratskabet nede hos os. Og resten er historie, som man siger.

Din energiekspert

Vi er kvalitetssikret og auditeret gennem TEKNIQ:

TEKNIQ Kvalitet landets største kontrolinstans og auditerer virksomheder over hele landet. De efterprøver installationsvirksomheder indenfor el, VVS, kloak og virksomhedsgodkendelser på
gas. Vi er også VE godkendt gennem TEKNIQ.Læs mere her

TEKNIQ Kvalitet er også akkrediteret certificeringsorgan, hvilket vil sige, at de selv oppebærer en
godkendelse til at auditere på ISO 9001 indenfor mange forretningsområder. Godkendelse indenfor området som i daglig tale bedst kendes som ”Brand” – både som
ISO 9001:2015-certifcering og som KLS. Læs mere

 

Også i kvalitetssikring går vi hele vejen rundt og engagerer os i vores ansattes trivsel. Læs mere

Tekniq

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

5/5 - (2 votes)